"Den gamle Brugs" kom til Lynge i maj 2016.

 

FDB/COOP fejrede 150 års jubilæumsfest med mange forskellige aktiviteter i alle organisationens butik­ker. Således også i SuperBrugsen Lynge-Uggeløse, hvor vi tog forskud på festlighederne ved - på general­forsamlingen i april 2016 - at vise en lille videofilm for de 330 deltagende medlemmer.

 

Videoen handlede om, hvorledes pastor Hans Chr. Sonne for netop 150 års siden stiftede den første brugsforening i Thisted, og hvorledes det hele så bare voksede til det, vi i dag kender som fødevaregiganten COOP.

 

I maj forsatte Jubilæumsaktiviteterne, da 150 medlemmer af SuperBrugsen Lynge-Ug­geløse besøgte Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, og med egne øjne så, hvorledes brugsforeningen blev til, og hvad man havde at gøre med i ”de gode gamle dage”. Det blev en meget fornøjelig tur i det mest pragtfulde forårsvejr.

 

I SuperBrugsen Lynge-Uggeløse fortsatte jubilæums-festlighederne med "Den gamle Brugs", der kom på besøg. Her kunne alle opleve fortiden lysle­vende, da den mobile brugs er en tro kopi af en gammel brugsforening. Butikken betjenes af forhenværende brugsmænd, der med glæde ekspedede alle, der besøgte butikken. De fortalte endda også gerne en historie fra "de gode gamle dage".

 

Og så solgte de blandt andet gammeldags bolcher, kandis, lakridsrødder, slikpinde, Richs kaffeerstatning, the, honning, sukkertoppe, kurve, børster med mere. Så der vat rig mulighed for at gøre en god handel. Det var dog ikke til gamle priser som for 150 år siden – desværre.

 

Alle varcmeget velkomne – det gjaldt også institutioner, skoler og alderdomshjem!!

 

 

SuperBrugsen • Lynge Bytorv 17 • 3540 Lynge •

Åbningstider butik: Mandag - Søndag: 08.00 - 20.00 • Åbningstider kiosk og bager: Mandag - Søndag: 07.00-20.00