Medarbejderne:

Lynge-Uggeløse Brugsforening beskæftiger ca. 65 medarbejdere, svarende til 30 fuldtidsansatte. Ledelsen og medarbejderne er på baggrund af deres uddannelse og erfaring fuldt ud kvalificeret til at yde den bedst mulige betjening inden for deres ansvarsområde.

 

Ledelsesgruppen består af:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens Erik Klose, Uddeler

 

Jens Erik Klose er ansvarlig for øl og vand samt vin. Det er absolut værd at besøge butikkens øl- og vinafdeling. Foruden at have vine i alle prisklasser fra det meste af verden, finder man et bredt udvalg af special øl. Og det er faktisk denne bredde i varesortimentet, der bedst kende-tegner SuperBrugsen i Lynge og som giver en meget høj kundeloyalitet hos de lokale forbrugere, der gerne selv vil vælge, hvad der skal i indkøbskurven.

 

Jens Erik er så absolut en vinkender, og han stiller gerne sin viden til rådighed for kunderne - hvad enten det drejer sig om en vin til 39,95 eller en Amarone til 250 kr.

  

 

 

Søren Hvid, Souschef

 

Søren Hvid er ansvarlig for tørvareafdelingen. I denne afdeling, der arealmæssigt er den største i butikken, har man naturligvis alt hvad man kan forlange af et moderne supermarked og lidt til. På alle hylder kan der generelt vælges mellem lavprisvarer, udsøgte mærkevarer samt økologiske produkter, så man selv disponerer over valget mellem pris, kvalitet og ideologi.

 

Og er man “tilbudshaj” er der mange nedsatte mærke-varer, og de skifter fra uge til uge. Søren lægger meget fokus på at fremskaffe gode tilbud. Det er hér, at køb- manden kommer op i ham. Søren ved, at sælgerne, når de kommer i butikken, altid har et eller andet godt tilbud i baglommen, og når det kvalitetsmæssigt er godt og prismæssigt rigtig godt, slår Søren til.

 

 

 

 

Peter Carlsson, Chef for Frugt & Grønt

 

Peter Carlsson er ansvarlig frugt og grønt samt mejeri-produkter og frostvarer. Lige efter indgangen når man passerer non-food afdelingen kan ens øjne ikke undgå at fange den meget velassorterede frugt- og grønt-afdeling, som også vil tilfredsstille kunder, der foretrækker økologiske varer. Dette afsnit har separat køling for at bevare en optimal kvalitet på produkterne, og man finder alt fra mangofrugter til løssalg af nyopgravede kartofler.

 

Peter lægger stor vægt på friskhed og et varieret udvalg. Samtidig er han meget bevist omkring de sæsonbetonede varer, og her nævner Peter "Smag forskellen" der er appelsiner og mandariner til en lidt højere pris, men til gengæld har frugterne en fantastisk smag.

 

Har man ønske om en speciel vare er man også hér meget velkommen til at spørge Peter eller en anden i afdelingen.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SuperBrugsen • Lynge Bytorv 17 • 3540 Lynge •

Åbningstider butik: Mandag - Søndag: 08.00 - 20.00 • Åbningstider kiosk og bager: Mandag - Søndag: 07.00-20.00