Bestyrelsen består af højst 7 medlemmer samt 1 medarbejdervalgt repræsentant. Bestyrelsen vælges på generalforsam-lingen for 2 år. For at sikre kontinuiteten er halvdelen af bestyrelsen på valg det ene år og den anden halvdel det andet år. Medarbejderrepræsentanten vælges på et medarbejdermøde.
Bestyrelsen afholder møde efter behov - normalt den første mandag i februar, marts, maj, juni, september, november og december måned.
Bestyrelsen forestår den overordnede ledelse af foreningen, herunder forsvarlig organisation af foreningens virksomhed.
Bestyrelsen fører tilsyn med den daglige ledelse af foreningen og påser, at den ledes på forsvarlig måde og i overens-stemmelse med foreningens vedtægter og politik. Bestyrelsen påser også, at bogføringen og formueforvaltningen kon- trolleres på tilfredsstillende måde og vurderer løbende kapitalberedskabet.
Bestyrelsen følger den økonomiske og markedsmæssig udvikling for at sikre foreningens integritet og selvstændighed.
Bestyrelsen udarbejder strategiplaner, der løbende evalueres.
Bestyrelsen sikrer klare retningslinjer for uddeleren, udvælger og ansætter uddeleren, og sikrer løbende dialog med virksomhedens daglige ledelse.
Bestyrelsen sikrer kontinuitet og fornyelse i bestyrelsen.
Bestyrelsen arbejder ulønnet til gavn for medlemmerne.
Formanden kan kontaktes på telefon: 53 10 03 06 eller: 8854-formand@garage.coop
|